Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Forventninger

Forventninger

De kan forvente,

Læs mere her:

at deres kontaktperson og/eller gruppelederen indenfor den første måned vil afholde en indflytningssamtale. Det er bevidst, at samtalen netop finder sted inden for den første måned. Vi mener, at det er vigtigt, at De får lidt tid til at falde lidt tid, inden denne samtale afholdes. Så kan vi også nå at lære hinanden lidt at kende. Samtidig skal samtalen finde sted hurtigt, da den også danner baggrund for den pleje og omsorg, som personalet skal give i det daglige, og den kontakt vi i det hele taget har til hinanden. Deres pårørende er meget velkomne til at deltage i denne samtale.


Vigtige elementer i denne samtale er livshistorie, og hvordan vi kan hjælpe Dem bedst muligt i den daglige pleje og omsorg. Det er en slags samarbejdsaftale. Desuden bedes De tage stilling til, om De ønsker at give personalet tilladelse til at drøfte helbredsoplysninger med Deres læge samt hospital, hvis det skulle blive aktuelt. Vi vil gerne, at samarbejdet mellem Dem og Deres læge er godt og konstruktivt, til gavn for Dem.
Pårørende må meget gerne være med til at udfylde livshistorien. Hvis De, eller Deres pårørende har lyst til at supplere livshistorien med nogle fotos, vil det være meget fint.
Skema til livshistorie er vedlagt.

Når De er flyttet ind på Dybenskærhave, bliver der taget et foto af Dem, som hænges op ved Deres hoveddør. Formålet med dette foto er, at De selv kan finde Deres hoveddør, at Deres pårørende og andre gæster samt ikke fast personale, kan finde den, de søger. Vi mener også, at det giver et personligt og nært præg på stedet, som er meget positivt.

Således finder De i hver afdeling også billeder af de ansatte. Af samme årsager, nemlig at alle hurtigt får et billede af, hvem der er hvem på Dybenskærhave.
Billederne af personalet finder De på væggen til venstre for trappen lige overfor elevatorerne.


Leve-/bo er også familieskab. Vi ser meget gerne, at pårørende deltager aktivt i livet på Plejecentret. Pårørende er også meget velkomne til at komme med forslag til eller direkte tage initiativ til beboer rettede aktiviteter, som de selv eller sammen med personalet planlægger.
Vi forventer, at pårørende indgår i et positivt samarbejde med personalet om at skabe et godt og trygt liv for beboerne på Dybenskærhave.